Sønderjyske melder Superligaens topscorer skadet
Haji Wright går glip af de næste kampe for Sønderjyske. Angriberen har været en vigtig mand for Superligaens førerhold i de første otte spillerunder. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Haji Wright er formentlig ude i de næste to-tre kampe for Superligaens førerhold, siger Glen Riddersholm.
Superliga-topscorer Haji Wright er skadet og misser de næste kampe for Sønderjyske.
Det oplyser cheftræner Glen Riddersholm til JydskeVestkysten.
- Det eneste, vi kan sige, er, at han sandsynligvis er ude i to-tre kampe, siger cheftræneren.
Den 22-årige amerikaner kom til Sønderjyske før sæsonen og har været en øjeblikkelig succes.
Det er således blevet til seks scoringer for Sønderjyske, der overraskende topper Superligaen foran FC Midtjylland, AGF og Brøndby efter otte spillerunder.
Wright kom til Haderslev-klubben på en fri transfer efter et ophold i hollandske VVV Venlo.
Amerikaneren udgik efter 85 minutter, da Sønderjyske for nylig slog Skive i pokalturneringen. Fredag blev han ifølge JydskeVestkysten skannet.
Hvis Haji Wright går glip af to-tre kampe, som Glen Riddersholm vurderer, så er topscoreren ikke med i Sønderjyske næste ligakampe mod OB og FC København. Derudover glipper han muligvis også et opgør mod FC Nordsjælland.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker