Sønderjyske og Randers deler i målløs premiere
Sebastian Mielitz holdt sit mål rent, da han fik debut for Sønderjyske i klubbens superligapremiere lørdag hjemme mod Randers FC. Foto: /ritzau/Dpa/arkiv.
/ritzau/Dpa/arkiv.
Der var langt mellem chancerne, da Sønderjyske og Randers FC lørdag spillede 0-0 i deres sæsonpremiere.
Lørdag var der atter Alka Superliga på menuen, da Sønderjyske hjemme på tog imod Randers FC.
De to hold stod senest overfor hinanden i en premierekamp i Superligaen tilbage i 2012, hvor sønderjyderne på overbevisende facon sejrede med 6-1.
Det blev der ændret på lørdag, hvor opgøret endte med en nulløsning.
Sommerens transfervindue har budt på udskiftninger i begge lejre, hvor Randers har mistet to store profiler i midtbanekreatøren Kasper Fisker og anfører Mads Fenger.
Ligesom Randers har Sønderjyske også skiftet godt og grundigt ud i truppen. Johan Absalonsen, Nicolaj Madsen og tidligere anfører Pierre Kanstrup er væk.
Holdet har dog fået solid tilgang i Emil Scheel, Mads Hvilsom, Stefan Gartenmann, Niki Zimling og keeper Sebastian Mielitz.
Hos værterne betød det debut til den tyske keeper Sebastian Mielitz, der var foretrukket frem for Lukas Fernandes, mens den tidligere landsholdsspiller Niki Zimling fik sin første kamp i Sønderjyskes trøje.
Det var Sønderjyske, der tog teten fra begyndelsen, hvor især Mikael Uhre var en trussel for gæsternes defensiv. De lyseblå havde chancerne, men skarpheden og kvaliteten manglede foran mål.
Som pausen nærmede sig, dalede sønderjyderne i tempo, mens randrusianerne bed sig mere ind i opgøret.
Kampbilledet fortsatte efter pausen, hvor Sønderjyske havde tilløb til chancer, men helt farligt blev det ikke.
Dermed endte det uden scoringer og et enkelt point til hver i de to holds første kamp i den nye sæson.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned