Sønderjyske ombygger stadion for 74 millioner
Sønderjyske kommer i fremtiden til at få hjemmebane på et mere moderne stadion i Superligaen.
Haderslev Fodboldstadion skal have opført en ny vesttribune, der sammenlagt kommer til at koste 74 millioner kroner. Pengene er fundet hos Haderslev Kommune samt flere syd- og sønderjyske virksomheder.
- Vi får et stadion på superliganiveau, hvilket er altafgørende for fortsættelsen af den gode udvikling i Sønderjyske, siger direktør Klaus Rasmussen til klubbens hjemmeside.
Den nye vesttribune får plads til 3000 overdækkede siddepladser. Det betyder, at den samlede stadionkapacitet kommer op på 10.000 siddepladser.
Den nye tribune bliver blandt andet centrum for Haderslev Idrætsakademi.
- De unge mennesker får topmoderne faciliteter og et miljø, hvor de også kan tage en god ungdomsuddannelse, mens de forfølger drømmen om en sportskarriere.
- Oven i hatten bliver der også kontorfaciliteter til Haderslev Fodboldklub og Sønderjysk Udviklingssamarbejde samt skybokse til erhvervsvirksomhederne.
- Slutteligt får tv-selskaberne også tidssvarende faciliteter med placering i den nye tribunesektion, siger Klaus Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker