Sønderjyske-profil udskyder sine fremtidsplaner
Johan Absalonsen og Sønderjyske måtte hjemme nøjes med 0-0 mod AC Horsens søndag. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
33-årige Johan Absalonsen har kontraktudløb til sommer, men han taler ikke fremtid med Sønderjyske endnu.
Johan Absalonsen spillede søndag hele kampen, da Sønderjyske på hjemmebane fik 0-0 mod AC Horsens i Superligaen.
Den 33-årige midtbanespiller bar anførerbindet i opgøret, men den tidligere landsholdsspiller spiller muligvis sin sidste sæson for sønderjyderne.
Johan Absalonsen har nemlig kontraktudløb i klubben til sommer, og han har endnu ikke talt om sin fremtid med klubben.
I stedet har Absalonsen fuld fokus på at hjælpe Sønderjyske til at redde sig endnu en sæson i Superligaen.
- Der er ingen grund til, at jeg taler med klubben om en eventuel forlængelse, så længe vi befinder os i nedrykningskampen.
- Dermed har jeg heller ikke gjort mig de helt store tanker i forhold til min kontraktsituation i klubben, da jeg har fokus på, at vi skal overleve, siger Johan Absalonsen.
Sønderjyske-spilleren siger samtidig, at han ikke føler sig stresset over sin uvisse fremtid.
- Jeg er kommet en del op i alderen, så jeg føler ikke, at det haster for mig at få på plads, siger Johan Absalonsen.
Den tidligere FCK- og Brøndby-spiller melder sig derimod klar til at tale om sin fremtid, hvis Sønderjyske sikrer sig endnu en sæson i Superligaen.
- Jeg er sikker på, at jeg skal tale med Hans Jørgen Haysen (sportschef i Sønderjyske, red.), når vi endegyldigt har reddet os en sæson mere.
- Når vi er reddet om en måned eller to, er jeg forhåbentlig blevet en del klogere på min egen fremtid i Sønderjyske, siger Absalonsen.
Han har spillet 144 kampe i Superligaen for Sønderjyske, og han er i gang med sin sjette sæson i klubben.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned