Sønderjyske skriver historie med europæisk triumf
Sønderjyske vandt søndag en mindre europæisk titel i ishockey. Foto: Metal Ligaen/Free
Metal Ligaen/Free
Sønderjyske blev søndag det første danske hold nogensinde til at vinde en europæisk turnering.
Sønderjyskes ishockeyhold kunne søndag fejre en historisk triumf på hjemmebane i Vojens.
Her blev Sønderjyske den første danske klub nogensinde til at vinde en europæisk klubturnering, da holdet endte som vinder af Continental Cup med en sejr over polske Cracovia Krakow på 3-1.
Fredag og lørdag blev henholdsvis Nottingham Panthers fra Storbritannien og Neman Grodno fra Hviderusland besejret i turneringens slutspil.
Continental Cup er en mindre europæisk klubturnering og rangerer under Champions League.
Med triumfen indløser Sønderjyske billet til Champions League i næste sæson.
- Vi havde drømt om, at vi kunne spille med om medaljer til det sidste, og at vi når helt til tops på hjemmebane er en enestående oplevelse, siger Sønderjyske-direktør Klaus Rasmussen i en pressemeddelelse.
Canadiske MacGregor Sharp og Daniel Nielsen stod for Sønderjyskes scoringer i søndagens sejr over det polske hold. Sidstnævnte med to træffere.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker