Sønderjyske slår Brøndby og får første sejr siden juli
Sønderjyske prøvede at vinde igen i 3F Superligaen, da Brøndby blev besejret søndag. Sønderjyske vandt senest i ligaen 26. juli, da Lyngby blev besejret. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
For første gang siden slutningen af juli vandt Sønderjyske en ligakamp med en 2-1-sejr over Brøndby.
Sønderjyske hentede første ligasejr siden sejren over Lyngby i slutningen af juli, da mandskabet søndag på hjemmebane slog Brøndby 2-1 i 3F Superligaen.
Samtidig var det andet nederlag på stribe for Brøndby, der igen sejlede i defensiven.
Sønderjyske kom frem til de største chancer kampen igennem og kunne sagtens have lavet flere mål mod det tvivlsomme Brøndby-forsvar.
Christian Jakobsen scorede det første mål mod sin tidligere klub i første halvleg, mens Patrick Banggaard scorede ti minutter før tid efter et dumt drop af Brøndby-målmand Marvin Schwäbe.
Dominik Kaiser reducerede på et frispark.
Med hjemmesejren hopper Sønderjyske op på syvendepladsen med 15 point. Brøndby er lige foran med 16 point på sjettepladsen.
I det 33. minut sparkede Brøndbys Johan Larsson forbi bolden, så Sønderjyskes Rilwan Hassan blev helt fri i feltet, og han kunne nemt spille holdkammerat Christian Jakobsen fri til scoring.
Fem minutter senere var Sønderjyske meget tæt på at komme yderligere i front, men angriberen Mart Lieder måtte se sit hovedstød prelle af på stolpen.
Sønderjyske kom på 2-0 efter 79 minutter, da målmand Marvin Schwäbe tabte bolden efter et hjørnespark, og herefter fik forsvarsspilleren Patrick Banggaard bugseret bolden ind over stregen.
I det 85. minut fik Brøndbys Dominik Kaiser bragt spænding tilbage i opgøret, da han for anden kamp i træk scorede direkte på frispark.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned