Sønderjyske smider føring og misser førsteplads
Sønderjyske førte 2-0, men tabte til Rungsted. Dermed beholder Frederikshavn førstepladsen trods nederlag.
Tirsdag aften fik Sønderjyske muligheden for at snuppe førstepladsen i Metal Ligaen, da der var fuldt program i Danmarks bedste ishockeyrække.
Topholdet Frederikshavn dummede sig nemlig hjemme mod Herning, hvor holdet kom bagud 0-2 efter første periode og tabte 1-4.
Da målene begyndte at tikke ind i det nordjyske, godtede Sønderjyske-spillerne sig formentlig i Vojens. Med en 2-0-føring over Rungsted var holdet godt på vej til at overtage førstepladsen, men så gik det ned ad bakke for den forsvarende mester.
De næste tre mål scorede Rungsted, og så kunne sjællænderne rejse hjem med tre point efter et flot comeback og en 3-2-sejr.
Dermed slap Frederikshavn med skrækken og beholder førstepladsen, som klubben har siddet på i store dele af sæsonen.
Efter grundspillets første 35 kampe har Frederikshavn 69 point, mens Sønderjyske har 67 point.
I bunden af rækken bragte Gentofte Stars fornyet spænding ind i kampen om den yderste slutspilsplads.
På hjemmebane vandt Gentofte 2-1 over Odense Bulldogs, og da Aalborg Pirates samtidig tabte 2-4 ude mod Rødovre Mighty Bulls, skiller nu kun to point Gentofte på niendepladsen og Aalborg på ottendepladsen.
Esbjerg Energy vandt 3-1 hjemme over bundholdet Herlev Eagles.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker