Sønderjyske vinder topbrag på isen over Rungsted
Holdkammeraterne hylder Frederik Bjerrum efter hans 1-0-mål mod Rungsted tirsdag aften. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
For tredje gang i sæsonen sænkede Sønderjyske Metal Ligaens tophold, Rungsted. Vojens-klubben vandt 3-1.
Topholdet Rungsted Seier Capital kører de fleste over i Metal Ligaen, men når det nordsjællandske hold møder Sønderjyske, giver det problemer.
Således vandt sønderjyderne tirsdagens topopgør mod Rungsted med 3-1 på hjemmebane. Det var femte gang i 25 kampe i sæsonen, at Rungsted-spillerne skøjtede fra isen med et nederlag, og i tre tilfælde har Sønderjyske været bødlen.
Det er anden gang på ni dage, at Sønderjyske slår Rungsted.
Sejren blev grundlagt i anden periode. Her scorede Sønderjyske to gange. Først scorede Frederik Bjerrum til 1-0 i powerplay, mens Tyler Moore scorede til 2-0.
Spændingen blev genetableret midtvejs i tredje periode, da Morten Jensen reducerede.
I forsøget på at fremtvinge en udligning satsede Rungsted hele butikken, og det blev straffet til allersidst, da Anders Førster scorede til 3-1 med et halvt minut tilbage af kampen.
Sønderjyske haler dermed ind på Rungsted, men nordsjællænderne har stadig otte point ned til klubben fra Vojens på andenpladsen.
Der blev også spillet tre andre kampe i Metal Ligaen tirsdag, og de opgør var uden den store spænding.
Aalborg Pirates vandt sikkert med 5-1 hjemme over Rødovre Mighty Bulls, Esbjerg Energy sejrede 4-0 i Odense, og Herlev Eagles vandt på egen is med 4-1 over Herning Blue Fox.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde