Sønderjyskes håndboldherrer lægger sig på andenpladsen
Sønderjyskes Frederik Børm scorede fem gange i sejren over Århus Håndbold. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sejr nummer fire i sæsonen sendte mandag aften Sønderjyske op på andenpladsen i Primo Tours Ligaen.
Sønderjyskes håndboldherrer har fået en stærk start på sæsonen.
Sejr nummer fire i Primo Tours Ligaen kom mandag aften i hus med cifrene 28-25 ude over Århus Håndbold efter en pauseføring på 15-10.
Aaron Mensing blev topscorer for Sønderjyske med seks mål, mens Nikolaj Læsø kom flest gange på tavlen for værterne med 11 scoringer.
Sønderjyderne ligger med otte point efter seks kampe på andenpladsen efter mestrene fra Aalborg, men Bjerringbro-Silkeborg og Ribe-Esbjerg på pladserne under har spillet en kamp færre.
Århus, som var et point foran Sønderjyske før mandagens kamp, har skrabet seks point sammen på sjettepladsen.
Aarhusianerne kom ind til kampen med en stor portion selvtillid efter en sikker sejr ude over Skanderborg, men mandag var de i store problemer allerede i første halvleg.
Efter en jævnbyrdig start med fem scoringer til hvert hold trak gæsterne fra. Et kvarter inde i kampen blev det 8-5 i Sønderjyskes favør ved Aaron Mensing, og små ti minutter senere scorede Frederik Børm til 13-6.
Det sikrede en pauseføring på fem mål, som blev reduceret markant i anden halvleg.
Nikolaj Læsø sendte Århus helt tæt på med målet til 22-23, men efter en Sønderjyske-timeout blev gæsternes føring igen udbygget med scoringer af Mensing og Arnar Birkir Halfdansson, og Sønderjyske tog sydpå med to point.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned