Sønderjyskes hollandske bomber lover flere mål
Mart Lieder skiftede før sæsonen fra FC Eindhoven i den næstbedste række i Holland til Sønderjyske. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Hollandske Mart Lieder er lettet over sit første mål for Sønderjyske og lover flere scoringer i Superligaen.
Sønderjyskes nye hollandske angriber, Mart Lieder, lavede et flot solo mål, da han scorede til slutresultatet 2-0 i sejren over Horsens i Superligaen.
Mart Lieder bombede i sidste sæson 30 mål ind i den næstbedste hollandske række for FC Eindhoven, og fredagens scoring var den første for Sønderjyske.
- Det er en stor lettelse for mig. Med et hollandsk ordsprog, vil man sige, at øllen er ude nu, og jeg er sikker på, at der er flere mål i vente, siger Mart Lieder.
Den nye angriber har været tæt på at score i sæsonens første to kampe, og Lieder er glad for, at det i tredje forsøg lykkedes at komme på måltavlen.
- Sejren er selvfølgelig det vigtigste, men det er en fantastisk fornemmelse at score det første mål for klubben, siger Mart Lieder.
Cheftræner for Sønderjyske, Claus Nørgaard, glæder sig ligeledes over Mart Lieders scoring.
- Det er altid helt afgørende for en angriber at score mål.
- Jeg kan rose både ham og Mads (Hvilsom, red.) nok så meget, men hvis de ikke scorer, så forsvinder deres selvtillid.
- Angriberne måler sig på mål, og det er derfor rigtig dejligt at få både Mart (Lieder, red.) og Mads (Hvilsom, red.) på tavlen, siger Claus Nørgaard.
Mart Lieder skal forsøge at score igen, når Sønderjyske i næste runde gæster AGF i Aarhus.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker