Sønderjyskes træner ude før sølvslag: Baby er på vej
Sønderjyskes cheftræner, Jakob Michelsen, dropper sit holds kamp mod Randers FC, da hans kone er ved at føde.
Sønderjyske jagter i øjeblikket sølvmedaljer i Alka Superligaen, og torsdag aften gælder det opgøret hjemme mod Randers FC.
Her får Sønderjyske dog ikke assistance af klubbens cheftræner, Jakob Michelsen. Det er dog lykkelige omstændigheder, der holder Michelsen midlertidigt væk fra medaljekampen i den bedste række.
Jakob Michelsens kone er nemlig i gang med at føde parrets barn, skriver Jydske Vestkysten.
Det bliver i stedet assistenttræner Peter Enevoldsen, der skal styre slagets gang torsdag aften mod Randers FC.
Sønderjyske ligger inden næstsidste runde på andenpladsen med 58 point - tre mere end FC Midtjylland, der gæster AaB.
Alle seks opgør i Superligaen begynder klokken 20.00.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde