Sønderjyskes tremålshelt: Mentalt stærkere end Esbjerg
Sønderjyske-lejren var lykkelig over sejren i Esbjerg. Målscorer Marvin Pourié fokuserer på FC Vestsjælland.
Sønderjyske tog torsdag aften tre livsvigtige point i kampen for overlevelse i Alka Superligaen, da det på Blue Water Arena i Esbjerg blev til en 3-2-sejr.
Sønderjyderne kom foran 3-0 på et hattrick af den tyske angriber Marvin Pourie, og han var en glad mand efter kampen.
- Esbjerg er ikke noget dårligt hold, så det var en fin sejr. Jeg følte, at vi var mentalt stærkere end dem kampen igennem, og det gav os sejren i dag.
- Vi er ikke reddet fuldstændigt, og vi har en vigtig kamp allerede igen på søndag mod FC Vestsjælland. Vi vil gøre det svært for dem, og hvis vi kan tage sejren der, er den hjemme (uafgjort er nok til Sønderjyske-redning, red.)
- Jeg er meget glad for, at jeg scorede tre mål i dag. Det er noget, jeg har arbejdet længe for, og jeg har følt, at jeg har været tæt på at score mange mål i de foregående kampe, siger Marvin Pourie.
Holdkammerat i det sønderjyske, Daniel Jensen, pegede på vigtigheden af de tre point.
- Når man kigger på, hvor vi ligger, er det jo bare at kigge på stillingen og se, hvor vigtig sejren var.
- Vi stod godt på banen og fik sat et pres på Esbjerg. Kigger man bort fra det sidste kvarter, så mener jeg, at det var tydeligt, at det var os, der gerne ville vinde. Vi gik ind i nærkampene, og vi kom til chancerne, siger han.
Cheftræner i Sønderjyske, Lars Søndergaard, peger på den næste kamp mod FC Vestsjælland som sæsonens nøglekamp.
- Vi vil gøre alt for at skabe et godt resultat på søndag, så vi kan slappe lidt af. Men det bliver en hård kamp, og den her bundstrid er et drama.
Sønderjyske har 36 point for 30 kampe, og er placeret på niendepladsen i Superligaen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet