Søren Frederiksen skifter til AaB fra FCK
Søren Frederiksen slog aldrig rigtigt til i FC København efter skiftet fra Sønderjyske i efteråret 2010. En korsbåndsskade betød, at U/21-angriberen havde svære vilkår i hovedstadsklubben.
Nu får han til gengæld en ny chance i AaB, der har skrevet en toårig kontrakt med angriberen.
- Vi får tilgang af en ung, talentfuld og ikke mindst sulten spiller, og både Søren og vi har en tro på, at han kan få forløst sit potentiale i AaB, siger sportschef Lynge Jakobsen i en pressemeddelelse.
Søren Frederiksen selv er også overbevist om, at han har taget et rigtigt skridt i karrieren.
- AaB har et godt hold, og jeg tror, spillestilen passer mig, så derfor var jeg med det samme interesseret, da AaB viste sig som en mulighed, siger han.
Søren Frederiksen har spillet 8 U/21-landskampe. Han var udlejet til både Sønderjyske og Vejle-Kolding Boldklub, mens han var på kontrakt i FC København.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned