Endnu en dag med vanskelige vejrforhold ved golfturneringen British Open betød, at danske Søren Hansen kravlede nedad på ranglisten.
Vinden fortsætter med uformindsket styrke ved Turnberry-banen i Skotland, hvor dette års British Open i golf spilles. Det volder de fleste spillere problemer, og danske Søren Hansen kæmpede hele lørdag med at holde scoren nede under de svære vilkår.
Det lykkedes ikke helt, for Hansen sluttede dagen i fire slag over par efter blandt andet fire bogeyer og en dobbeltbogey. Han var dog ikke den eneste, der havde svært ved at nå banen rundt i de beregnede 70 slag. Alligevel dumpede han nedad i stillingen og lå med en samlet score på ligeledes fire slag over par på en delt 40.-plads, da han nåede i klubhuset.
Landsmanden Søren Kjeldsen, som er den anden tilbageværende dansker i turneringen, havde derimod lidt bedre styr på bolden og sluttede dagen i et enkelt slag over par. Dermed er han noteret for en samlet score på fem slag over par.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker