Søren Hansen befinder sig tilsyneladende fint i den malaysiske varme, hvor han i denne uge deltager i European Tour-turneringen Malaysian Open.
Efter lørdagens tredje runde er danskeren fortsat placeret på en delt tredjeplads efter en god runde på 69 slag, tre under banens par. Og sejren er inden for rækkevidde. For de to førende spillere, Kiradech Aphibarnrat fra Thailand og briten Rhys Davies, er kun et slag foran.
Man kan heller ikke afskrive Søren Kjeldsen inden søndagens afsluttende runde. Nordjyden rykkede med en runde i 68 slag en smule op i stillingen, så han på sin nuværende delte 10.-plads kun er fire slag fra toppen.
Thomas Bjørn ligger på en delt 28.-plads, ni slag efter Aphibarnrat og Davies, mens Mark F. Haastrup efter en runde i tre slag over par ligger i den tunge ende af de tilbageværende 79 spillere på en delt 68.-plads.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde