Med en runde på seks under par på sidstedagen spillede Søren Hansen sig op på en delt femteplads.
Efter tre birdies på de sidste tre huller kunne danskeren gå i klubhuset med god samvittighed og med bevidstheden om, at han dermed klatrede højt op på ranglisten.
Også Anders Hansen spillede godt i finalen, som han klarede med fem under par - et slag dårligere end sin landsmand. Dermed ender Anders Hansen som nummer 12.
Thomas Bjørn fik samlet sig efter den vindblæste første runde torsdag. Den erfarne dansker indledte med syv over par, men spillede sig op på andendagen, så han startede finalen i par.
Her gik Bjørn gennem banen i fire under par og slutter dermed som nummer 25.
De to sidste danskere, Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen, endte som henholdsvis nummer 59 og 67 i det 76 mand store finalefelt.
Skotten Paul Lawrie tog den samlede sejr med i alt 15 slag under banens par, mens golfsportens "bad boy", veteranen John Daly, der overraskede med et topresultat i første runde, endte på en samlet fjerdeplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker