Søren Jensen afventer skadesdom
Foto: Søren Jensen (th) har været stærkt savnet i Lolland-Falster Alliancens defensiv. Den målfarlige back risikerer at miste resten af efteråret med en knæskade.
Søren Jensen (th) har været stærkt savnet i Lolland-Falster Alliancens defensiv. Den målfarlige back risikerer at miste resten af efteråret med en knæskade.
Endnu en Alliance-forsvarsspiller risikerer lang pause.
Lolland-Falster Alliancen har ikke set alt for godt ud i defensiven i de seneste uger i 2. division vest, og det skyldes ikke kun de mange personlige fejl, der direkte har influeret nederlagene.
Skader hos nøglespillere er også en væsentlig forklaring på nedturen.
Clement Kafwafwa nåede aldrig at blive klar til sæsonpremieren, og - efter flere undersøgelser - gennemgik malawieren en meniskoperation i sidste uge. Han bliver tidligst klar til foråret.
Søren Jensen nåede kun knap tre turneringskampe, inden han måtte udgå med et forstrukket ledbånd i opgøret mod Brabrand for godt en måned siden.
- Jeg fik et vrid i knæet, da jeg trådte ned på foden af en Brabrand-spiller, og umiddelbart regnede jeg kun med en kort pause, fortæller den 22-årige forsvarsspiller.
- Men hver gang, jeg har forsøgt at komme i gang, kan jeg kun lave simple øvelser og dårligt sparke eller skifte retning, siger Søren Jensen.
Alliance-spilleren skulle have været til undersøgelse i mandags hos idrætslæge Troels Hededam, men det blev aflyst, og i stedet har Søren Jensen fået en tid til en scanning på Gildhøj Centret i næste uge, hvor knæspecialisten Peter Angermann vil undersøge skadens omfang og komme med en dom.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde