Den danske golfspiller Søren Kjeldsen leverede torsdag en fremragende første runde ved European Tour-turneringen Open de Andalucia Golf i Spanien.
Danskeren gik banen i fem slag under par, og det formåede kun én anden spiller, Paul Lawrie fra Skotland. Dermed er danskeren i front efter førstedagen af den spanske turnering.
Søren Kjeldsen har gode erfaringer med at spille golf i den spanske provins Andalucien. Tilbage i 2008 vandt han karrierens største sejr samme sted, da han triumferede i Volvo Masters.
Også Jeppe Huldahl havde en god førstedag, da han gik banen i tre slag under par, hvilket rækker til en 10.-plads. Mark Haastrup gik et slag under par, mens Thomas Bjørn på en 107.-plads måtte bruge tre slag mere end banens par.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker