Søren Kjeldsen kiler sig ind i top-10 i Tyrkiet
Søren Kjeldsen er i denne uge i aktion i Tyrkiet. Foto: /ritzau/Schütze René / Arkiv
/ritzau/Schütze René
Søren Kjeldsen indtager en delt tiendeplads og er tre slag efter en førende trio i Turkish Airlines Open.
Golfspilleren Søren Kjeldsen fik torsdag en fin start på Turkish Airlines Open på European Tour.
Den 42-årige dansker åbnede turneringen med en runde i 67 slag - fire under banens par - hvilket placerer ham på en foreløbig delt tiendeplads efter førstedagen i Antalya.
Kjeldsen er tre slag efter en førende trio bestående af Joost Luiten fra Holland, sydafrikanske Haydn Porteous og Nicolas Colsaerts fra Belgien.
Nordjyden imponerede med en eagle på hul ni. Derudover blev det til fire birdies og to bogeys på torsdagens åbningsrunde.
Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard og Thomas Bjørn er placeret længere tilbage i feltet.
Olesen gik torsdagen i 69 slag, mens Bjerregaard og Bjørn brugte et slag mere.
Spillerne kæmper om en vinderpræmie på 7,3 millioner kroner i Antalya.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde