Den danske golfspiller Søren Kjeldsen er yderst tilfreds med sit foreløbige spil ved major-turneringen US Masters, der bliver afviklet på Augusta National-banen i Georgia, USA.
Danskeren er efter de to første runder placeret som delt nummer ni med 141 slag, tre slag under par.
- Jeg er meget glad. Jeg spillede noget rigtig god golf og lavede en speciel birdie på hul nummer fire. Det er det længste par-tre hul på banen og er nok det sværeste, men jeg lavede en birdie på det hul i går også og i anden runde sidste år, så nu har jeg tre i træk, siger Søren Kjeldsen til europeantour.com.
Danskeren er fem slag efter den førende duo, englænderne Lee Westwood og Ian Poulter, men Søren Kjeldsen ønsker endnu ikke at tænke for meget på, hvor langt hans spil kan bære ham i turneringen.
- Jeg spiller godt, men helt ærligt, så vil jeg ikke spekulere på, hvad jeg ønsker, at der kommer til at ske i weekenden. Det er så udmattende at spille på denne bane, så jeg vil bare gerne hjem og hvile, siger danskeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie