Søren Kjeldsen ryger ud af topstriden i Skotland
Lørdag blev en ærgerlig dag for Søren Kjeldsen ved European Tour-turneringen Alfred Dunhill Links Championship i Skotland.
Den danske golfspiller, som før lørdagens runde kun var tre slag fra førstepladsen, gik runden i 72 slag og falder tilbage i den samlede stilling.
Søren Kjeldsen tager et dyk fra niende- til 28.-pladsen og er otte slag efter den førende, Peter Uihlein fra USA, som har brugt 216 slag.
Den skotske turnering er atypisk, da der spilles på tre baner: St. Andrews, Carnoustie og Kingsbarns.
Søren Kjeldsen gik de første to runder i 66 slag på henholdsvis Kingsbarns og St. Andrews, men han kunne altså ikke følge op på Carnoustie.
Søren Hansen, der spillede sin lørdagsrunde på Kingsbarns, ligger side om side med Søren Kjeldsen efter en flot runde i 66 slag.
Lidt længere nede i feltet ligger Anders Hansen, Morten Ørum Madsen og Joachim B. Hansen. De har alle brugt 206 slag.
Thorbjørn Olesen og Andreas Hartø er de eneste to danskere, som ikke kommer videre til søndagens finalerunde. De sluttede begge i samlet 213 slag.
Finalerunden bliver afviklet på St. Andrews.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned