Golfspilleren Søren Kjeldsen leverede søndag et fremragende resultat, da han sluttede som delt nummer to ved Volvo China Open i Chengdu i Kina.
Danskeren gik de sidste 18 huller i 66 slag, og med en samlet score på 268 slag, 20 slag under par, deler Søren Kjeldsen andenpladsen med tre andre spillere.
Kvartetten var dog langt efter den sejrende spiller, belgieren Nicolas Colsaerts, som med i alt 264 slag vandt sin første titel på European Tour.
Sejren udløser en præmiecheck på cirka 2,6 millioner kroner til Nicolas Colsaerts, mens Søren Kjeldsen indkasserer lidt over en million kroner for anstrengelserne i Kina.
De to øvrige danskere i finalefeltet, Søren Hansen og Jeppe Huldahl, sluttede et stykke efter de forreste.
Søren Hansen gik sidste runde i 69 slag, mens Jeppe Huldahl brugte 70 slag, og dermed sluttede begge på en delt 31.-plads, 12 slag efter vinderen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned