Søren Kjeldsen skygger ung englænder efter flot runde
Den danske golfspiller ligger på en delt andenplads efter første runde ved British Masters.
Søren Kjeldsen har været godt spillende i et stykke tid, og torsdag leverede den 40-årige golfspiller endnu en flot runde.
Danskeren brugte 65 slag, seks slag under par, ved første runde af European Tour-turneringen British Masters i Woburn i England.
Søren Kjeldsen leverede seks birdies på runden, og med den sidste af slagsen på 18. hul kom han op på andenpladsen.
Danskeren deler placeringen med skotten Marc Warren, englænderen Lee Slattery og svenske Robert Karlsson.
Den 21-årige englænder Matthew Fitzpatrick er alene i spidsen, efter at han gik runden i 64 slag.
Længere tilbage i feltet ligger Lucas Bjerregaard og Anders Hansen i 70 slag, hvilket rækker til en delt 42.-plads.
Thorbjørn Olesen, der søndag vandt Alfred Dunhill Links Championship, ligger længere tilbage på en delt 72.-plads, efter at han brugte 72 slag.
Morten Ørum Madsen brugte 73 slag, mens både Thomas Bjørn og Søren Hansen måtte bruge hele 75 slag på at komme igennem de 18 huller.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet