Søren Kragh: De andre kører nok om andenpladsen
Søren Kragh Andersen ser ikke spændingen om den samlede toursejr vende tilbage i årets løb. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Den danske DSM-rytter tror, at Pogacar har sat sig på Touren, og at de andre fokuserer på podiets andre trin.
De første ni etaper af årets Tour de France har budt på fantastisk cykelløb det meste af tiden, men det har formentlig også budt på en meget tidlig afgørelse af klassementet.
Sloveniens forsvarende vinder, Tadej Pogacar, uddelte i weekenden, især lørdag, en gedigen lussing til konkurrenterne, der drømmer om at fravriste ham sejren.
Derfor tror den danske DSM-rytter Søren Kragh Andersen også, at de andre klassementryttere har indstillet sigtekornet på duellen om de to øvrige pladser på podiet i Paris.
- Han har så stor en margin, så jeg tror lidt, at de andre kører om de andre podieplaceringer, lyder det fra den 26-årige fynbo.
Der resterer stadig over halvdelen af løbet, og styrt, voldsom varme eller andre ting kan stadig komme til at spille ind. Men sker det ikke, tyder intet på ny spænding om sejren.
- Klassementet taler for sig selv. Ben O'Connor kom godt nok tæt på ham (med søndagens udbrudssejr, red.), men af de rigtige klassementryttere er der jo nærmest fem et halvt minut ned til de nærmeste, lyder det fra Kragh.
- Han har været outstanding, og han har været meget bedre, end alle forventede, tror jeg. Måske endda også end hvad han selv forventede.
Danskeren var selv i udbrud på lørdagens etape, hvor Pogacar fuldstændig knuste sine rivaler og satte dem med over tre minutter.
På tv kunne man se Søren Kragh kigge forbløffet på Pogacar, da han drønede forbi danskeren på en af stigningerne.
- Jeg var helt ærligt ret målløs, da han kørte forbi mig på Col de Romme. Han skød en vældig fart, siger DSM-danskeren.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned