Søren Kragh kører sig på podiet i brostenspremiere
Jasper Stuyven vandt Omloop Het Niuewsblad, hvor danske Søren Kragh Andersen blev nummer tre.
Danske cykelryttere brillerer i disse dage på banen ved VM i Berlin, men også på landevejen er danskerne godt kørende for tiden.
Søren Kragh Andersen leverede en stærk præstation, da han lørdag blev nummer tre i Omloop Het Nieuwsblad, der traditionelt kickstarter klassikersæsonen.
Den fynske Sunweb-rytter måtte dog se sig slået af vinderen Jasper Stuyven og Yves Lampaert, der tog andenpladsen.
De tre kørte de sidste 15 kilometer som en trio, men i den absolutte slutfase slap Kragh Andersens kræfter op, og han måtte se de to belgiere køre om sejren.
Den første halvdel af det 200 kilometer lange løb blev gennemført i trøstesløs regnvejr, men solen brød frem, da feltet nærmede sig Ninove, hvor målstregen var placeret.
Søren Kragh Andersen kørte sit første løb i 2020, men han har tydeligvis brugt vinterpausen fornuftigt.
Han sad med fremme hele dagen og kørte sig op til en stærk udbrydergruppe, hvor Lampaert og Stuyven befandt sig sammen med blandt andre Matteo Trentin.
Gruppen kørte ind på de sidste 30 kilometer med et forspring på halvandet minut til de nærmeste forfølgere.
De syv ryttere nåede også samlet hen til den berygtede brostensstigning Muur van Geraardsbergen, men så var det også slut med samarbejdet.
Lampaert og Stuyven slog hul, og Søren Kragh Andersen fulgte efter, og dermed var løbets afgørende udbrud skabt.
Der er store forventninger til de danske ryttere i forårsklassikerne, og flere af dem antydede, at formen er ved at være på plads.
Michael Valgren missede det afgørende udbrud, men så ellers velkørende ud i løbet, som han vandt i 2018.
Også Kasper Asgreen og Mads Pedersen viste sig fremme flere gange undervejs.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde