Søren Kragh uden ungdomstrøje: Nu kan jeg slappe mere af
Søren Kragh Andersen nåede syv ture på podiet for at blive fejret i den hvide ungdomstrøje. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Søren Kragh Andersen har fået mere tid til sig selv, efter at han mistede den hvide trøje i Touren.
Det var sjovt, så længe det varede, men for cykelrytteren Søren Kragh Andersen har det også sine fordele, at han ikke længere skal køre i den hvide ungdomstrøje i Tour de France.
Han slipper fremover for noget af opmærksomheden og skal heller ikke bruge tid på at køre en omvej hen til sejrspodiet efter hver etape.
- Det er sjovt at være en del af sådan et show, men skal jeg være helt ærlig, nød jeg også, at jeg i går (tirsdag, red.) kunne slappe lidt mere af og have mere tid til mig selv, da etapen var overstået, siger Søren Kragh Andersen.
Han nåede at køre syv etaper i den prestigefyldte trikot, der sidder på den førende i ungdomskonkurrencen.
Allerede i sidste uge varslede han, at han senest ville miste trøjen, når Tour-ruten nåede Alperne. Det fik han ret i.
- Jeg vil ikke sige, at det er en lettelse, men det måtte selvfølgelig komme. Jeg er jo ikke bjergrytter.
- Da jeg slog ud på vej op ad sidste stigning, vidste jeg godt, at det var slut, siger Søren Kragh Andersen, som kom i mål et kvarter efter etapevinderen, Julian Alaphilippe.
Den hvide trøje sidder nu på den franske AG2R-rytter Pierre Latour.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned