Søren Larsen har været skadet i store dele af sin karriere, og den lange Feyenoord-angriber mener, at de mange skader skyldes, at han i flere af sine tidligere klubber er blevet presset til at gå på banen.
- Jeg har ikke været god nok til at sige fra, når jeg har haft små skader.
- Ofte har jeg og klubberne taget de forkerte beslutninger og presset min krop for meget, siger Søren Larsen til Metroxpress.
Larsen vurderer dog også, at der fejlagtigt er opstået en opfattelse af, at han altid er skadet.
- Folk tror ofte, at jeg er skadet hele tiden, men i Toulouse havde jeg blandt andet en periode på 10 måneder, hvor jeg var helt spilleklar.
- Men jeg kom stadig ikke på holdet. Så er det altså svært at rejse sig, siger angriberen.
Angriberen, der i januar blev udlejet til Feyenoord fra Toulouse, mødte blandt andet op til sidste års VM-slutrunde efter en skadesperiode, der betød, at han aldrig nåede topformen under turneringen i Sydafrika.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker