En dansk klub er ikke i Søren Larsens tanker, hvis manglende spilletid tvinger ham ud i et klubskifte. Han kunne godt tænke sig at komme til Spanien.
Hvis det går, som det gjorde i sidste sæson, hvor landsholdsangriberen Søren Larsen stort set ikke fik spilletid i Toulouse, så vil han væk fra klubben. Over for 24timer slår han fast, at han bestemt ikke gider bruge et år mere på bænken, og han lurer på Spanien som alternativ.
- Den spanske liga vil helt sikkert passe godt til min spillestil. Jeg kan få stor gavn af min bevægelighed på de brede baner, man har der. Derudover synes jeg også godt om sproget og den spanske kultur. Så hvis spilletiden i Toulouse bliver begrænset, så kunne Spanien være interessant, siger han til 24timer og afviser, at en tur omkring den danske liga er en mulighed.
- Om nogle år kunne jeg overveje en dansk klub, men lige nu er jeg et sted i mit liv, hvor jeg satser på udlandet. Jeg mener selv, at jeg er god nok til at spille på europæisk topniveau, siger han.
Larsen er efterhånden klar til at spille for andetholdet i Toulouse oven på sin knæskade, og om en måned er han klar til førsteholdsfodbold, men han er klar over, at det bliver svært at få spilletid i Toulouse, hvor han kæmper om pladsen med sidste sæsons ligatopscorer.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned