Søren Rieks er ikke helt tilfreds med sin debut på det danske fodboldlandshold, som i Esbjerg spillede 0-0 mod Sydkorea.
- Jeg ville gerne have været mere med i spillet, end jeg var. Så kunne jeg måske også have vist noget mere, siger Rieks, der var med i startopstillingen.
Til dagligt spiller han klubfodbold i netop Esbjerg, og derfor fik han en heltemodtagelse på sin hjemmebane.
- Det var fantantisk, hvordan folk tog imod mig på. Jeg synes, at publikum leverede en fremragende indsats og skabte en god stemning, fortæller Esbjerg-profilen.
Landstræner Morten Olsen betegner Rieks' indsats som okay, men om Esbjerg-spilleren er rykket tættere på den trup, der skal til VM i Sydafrika næste sommer, er for tidligt at sige, vurderer Morten Olsen.
- Jeg fik ikke de store VM-svar i kampen, men der er heldigvis lang tid til VM endnu. Rieks er dog helt sikkert en af de spillere, vi vil følge i fremtiden, forklarer landstræneren, der i opgøret også gav debut til Leon Jessen fra FC Midtjylland samt OB's Johan Absalonsen.
Danmark spiller en ny venskabskamp på onsdag. Det er mod USA i Århus.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker