Team Saxo Banks Nicki Sørensen fik sin største jubelstund i karrieren, da han torsdag kørte alene til mål og vandt 12. etape af Tour de France.
Cykelrytteren Nicki Sørensen havde svært ved at forstå sin bedrift, efter at han torsdag kørte solo til mål og vandt 12. etape af Tour de France.
- Det er fantastisk, også i en periode, hvor jeg ikke en gang er sikker på, om jeg har et job i cykelsporten til næste år. Dette hjælper forhåbentlig på det, sagde Nicki Sørensen, da han blev interviewet til TV2 umiddelbart efter sin sejr.
Den 34-årige dansker fra Team Saxo Bank var med i det afgørende udbrud på syv mand, og Nicki Sørensen stak 22 kilometer fra mål sammen med franskmanden Sylvain Calzati. Ham smed Nicki Sørensen af med et stærkt ryk fem kilometer fra mål, og dermed sikrede han sin karrieres største sejr.
- Det er nok ikke helt gået op for mig endnu. Den fik alt, hvad jeg havde at træde med derude, og jeg er selvfølgelig træt og udmattet. Det var hårdt hele vejen igennem, men det går nok op for mig på et tidspunkt, sagde Nicki Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker