Salomon Kalou var hensynsløs, da han i weekenden skadede Danmarks landsholdsmålmand, Thomas Sørensen.
Det mener den danske Stoke-keeper, der risikerer at gå glip af VM i Sydafrika efter sammenstødet med Chelsea-spilleren.
- Det var en hensynsløs tackling af Kalou. Han kastede sig ned med begge ben strakt. Jeg ved, at bolden var løs, men den måde, han kastede sig ned på i situationen, var ikke i orden, siger Thomas Sørensen til hjemmesiden thisisstaffordshire.co.uk.
- Jeg kunne føle, at det var en slem skade, og at albuen var kommet ud af led. Jeg så det ikke selv, men lægerne sagde, at den var skubbet helt ud til den ene side, forklarer Sørensen.
- Den smerte, der kom, kan man ikke forestille sig. I det øjeblik løb tankerne gennem mit hoved. Jeg tænkte ikke på kampen. Mine tanker var på fremtiden, på VM, fortæller Stoke-målmanden.
Sørensens højre albue skal holdes helt i ro i to uger, inden han kan begynde at genoptræne frem mod VM, der begynder den 11. juni.
Stoke tabte kampen til Chelsea med 0-7. Danskeren blev skadet, da holdet var bagud med 0-2.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub