Det danske målmandsmøde i Premier League blev vundet af Thomas Sørensen. Sammen med Stoke slog han Brian Jensens Burnley med 2-0.
Thomas Sørensen og Brian Jensen stod over for hinanden i en dansk målmandsduel, da Stoke City og oprykkerne fra Burnley lørdag mødte hinanden i sæsonpremieren i Premier League. Og den duel slap Stoke og Thomas Sørensen bedst fra med en sejr på 2-0.
Hjemme på Britannia Stadium leverede den danske landsholdskeeper flere klasseredninger, da gæsterne forsøgte at indhente den tomålsføring, som Stoke havde skabt inden pausen. Efter en time greb Sørensen sikkert et lumsk forsøg fra Robbie Blake, og med andre solide indgreb sørgede danskeren for, at sejren aldrig kom i fare.
I den anden ende af banen havde Brian Jensen lidt mere at arbejde med. Jensen fik en udmærket start på Premier League-sæsonen, men den store keeper, der stiler efter en udtagelse til det danske landshold, kunne måske være kommet i vejen for scoringen til 2-0.
Manchester City fik også en godkendt åbning på sæsonen, da nyindkøbte Emmanuel Adebayor med et mål efter bare tre minutter var med til at grundlægge sejren på 2-0 over Blackburn, der gav debut til Lars Jakobsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned