Håndboldspillere på topplan tilbydes i stor stil ulovlig betaling, når de skriver kontrakt med ligaklubber, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Det fastslår blandt andre den 25-årige ligaspiller Frederik Nielsen, der i sidste sæson var spillernes repræsentant i ligaklubben Ajax. Han fortæller, at fiktive kørepenge er et udbredt fænomen i tophåndbold.
- Det er ikke nogen hemmelighed i håndboldens verden, at alle professionelle håndboldspillere er blevet tilbudt fiktive kørepenge i deres karriere. På den måde ville det være billigere for klubberne at aflønne, siger Frederik Nielsen.
Også Jesper Grosen, der stoppede sin karriere som professionel håndboldspiller i 2008, bekræfter tendensen. I en af hans fire klubber blev han tilbudt en ulovlig kontrakt. Derudover dækker hans viden på området adskillige tilbud fra andre klubber.
Avisen har talt med flere spillere, der bekræfter, at de er blevet tilbudt fiktive køresedler som løn. De færreste ønsker dog at stå frem med navn.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker