Inden for et år har spillernes fagforening, Håndbold Spiller Foreningen, modtaget 20-30 opkald fra liga- eller 1. divisionsspillere, der har modtaget tilbud om sorte penge i deres klubkontrakt. Enten lå de i kontraktforhandling eller havde eksisterende kontrakter med en dansk klub, skriver Morgenavisen
Jyllands-Posten.
- Der var tale om sager, hvor der ikke blev afregnet skat efter reglerne, altså skattesnyd. Heldigvis har spillerne fulgt vores råd om at rydde op i sagerne eller sige nej til de kreative udspil, siger formanden for Håndbold Spiller Foreningen, Torben Vinther.
I forvejen har foreningen kendskab til adskillige sager om sorte penge. På tre år har man ført 57 sager mod klubber, der har misligholdt en spillers kontrakt.
Flere af sagerne omhandler udbetaling af løn uden om skattevæsenet. Primært efter kreativ brug af reglen om kørepenge. Skattesnyderiet foregår tilsyneladende bag om ryggen på toplederne i dansk håndbold.
Hos Dansk Håndbold Forbund, kommer Morgensavisen Jyllands-Postens oplysninger som en overraskelse.
- Hvis det dokumenteres, at der florerer sorte penge, tager DHF omgående fat om problemet. Sorte penge er et uvæsen, som vi sammen med klubberne omgående må få ryddet op i, siger forbundets direktør, Morten Stig Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde