Southampton ryster mestrene på Old Trafford
Manchester United kom ud for endnu en skuffelse, da de forsvarende mestre lørdag måtte nøjes med 1-1 på Old Trafford mod Southampton i Premier League.
Et minut før slutfløjt kunne en måbende United-manager Davis Moyes se gæsterne udligne til slutresultatet efter et hjørnespark. Bolden blev ikke sparket væk, og så kunne Dejan Lovren udligne.
Det lignede ellers længe en sejr til hjemmeholdet, der dog aldrig nogensinde kom til at dominere affæren.
Robin van Persie åbnede målscoringen midtvejs i første halvleg, da han opsnappede bolden, efter at Wayne Rooney havde fået blokeret et skud.
Gæsternes målmand var ikke kommet på plads, og så kunne hollænderen trille bolden bagom en forsvarsspiller til 1-0.
Oplægget til målet stod den 18-årige komet Adnan Januzaj for, da han med en perfekt stikning sendte Rooney af sted.
Bare to minutter senere bankede Rooney bolden op på overliggeren, og på det tidspunkt kunne kampen meget vel have været afgjort.
Det er dog ikke nogen tilfældighed, at Southampton er startet sæsonen med fire sejre i nu otte kampe. Gæsterne fik i lange perioder lagt et vedvarende tryk på David Moyes' mange stjernespillere.
Southampton fik flere gange blodtrykket til at stige hos Moyes på bænken, og i det 89. minut gik det så galt, da Dejan Lovren sendte et chok gennem det meste af Old Trafford med sin udligning.
Manchester United har med sejren 11 point efter otte spillerunder i Premier League. Southampton har 15 point på ligaens fjerdeplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker