Southampton vil rejse sig hurtigt efter Europa-exit
Southampton-manager Claude Puel er ærgerlig over, at klubben er ude af Europa. Arkivfoto. Foto: AP/Rui Vieira
AP/Rui Vieira
Det var skuffende for Southampton, at fodboldklubben ikke magtede at slå et israelsk hold på hjemmebane.
Southampton og Pierre-Emile Højbjerg røg torsdag aften ud af Europa, da det endte med et skuffende 1-1-resultat mod Hapoel Beer Sheva.
I den sidste kamp i Europa League-gruppespillet skulle Southampton bruge en sejr eller sågar bare et 0-0-resultat hjemme mod israelerne, men det lykkedes ikke.
Southampton-manager Claude Puel kræver en positiv reaktion efter holdets Europa-exit, og det gælder derfor om at løfte niveauet allerede om få dage.
- Det er en mulighed for at spille hurtigt igen. Det er en god ting at have denne kamp på søndag og få en god reaktion, siger Claude Puel til klubbens hjemmeside.
Søndag skal Southampton på hjemmebane møde Middlesbrough med Viktor Fischer på holdet i den engelske Premier League. Southampton er nummer 12 i ligaen lige nu.
- Det er vigtigt at se fremad og komme tilbage til den bedste halvdel af tabellen.
- Vi skal bevare den gode koncentration i den næste kamp i Premier League, fastslår Claude Puel.
Stopperen Virgil van Dijk, som i overtiden scorede til 1-1 for Southampton i torsdagens Europa League-kamp, vil tage ved lære af bommerten.
- Vi vidste, det ville blive en hård kamp. Men vi kunne ikke holdet buret rent. Vi er nødt til at få kigget på det og så rejse os på søndag, hvor der venter en massiv kamp, siger Virgil van Dijk.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker