Også de spanske verdens- og europamestre er underlagt twitter-forbud, når de skal forsvare EM-titlen i Ukraine og Polen.
- Om fire dage tager jeg af sted med landsholdet. Der må vi ikke twitte. Jeg håber at vende tilbage med det samme foto, skriver Barcelona-spilleren Cesc Fabregas og vedhæfter et fire år gammelt billede af ham selv med EM-pokalen.
Dermed er det altså ikke kun DBU, der laver deciderede regler for brugen af sociale medier i landsholdslejren for at styre, hvad der kommer ud fra EM-lejren.
Det danske fodboldforbund vakte midt i april opmærksomhed ved at opstille et regelsæt, der forbyder spillerne at skrive statusopdateringer på deres personlige twitter- og facebookprofiler.
- Det er trist, men der bliver ingen tweets i løbet af EM. Vil savner jer og ser frem til at vende tilbage senere på sommeren, skrev den danske landsholdsmålmand Thomas Sørensen til sine fans den 19. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker