Madrid var så tæt på, man kan komme. I første afstemningsrunde fik Madrid flest stemmer, men i finalerunden løb den brasilianske storby Rio de Janeiro med værtskabet for OL i 2016. Den spanske ministerpræsident, José Luis Rodríguez Zapatero, var skuffet oven på afgørelsen.
- Sådan er sport. Rio var en stærk kandidat. Det var Madrid også, men Rio vandt. Det gør meget ondt, siger José Luis Rodríguez Zapatero.
Ud over premierministeren havde Madrid ellers sendt kong Juan Carlos og dronning Sofia. Derudover blev Real Madrids stjerneangriber, Raul Gonzalez, fløjet ind forud for afstemningen for at overbevise medlemmerne af IOC om, at OL skal til den spanske hovedstad i 2016.
- Det er en skuffelse, at vi ikke vandt, men vi må lykønske Rio og os selv for det flotte arbejde, vi har gjort, sagde dronning Sofia til spansk tv umiddelbart efter nederlaget.
Det er anden gang på fire år, at Madrid går glip af OL. Sidste gang tabte Madrid kampen med London om værtsskabet for OL i 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet