Norge mistede lørdag chancen for at komme i semifinalen ved VM i herrehåndbold i Sverige, da holdet tabte 27-32 til Spanien.
Norge kom til mellemrunden uden point, og med lørdagens nederlag kan de norske herrer ikke længere skrabe nok point sammen til en semifinaleplads
Det var specielt problemer i det norske angrebsspil, der betød at Norge ikke kunne spille lige op med det hurtige spanske hold.
Et godt forsvar og en velspillende spansk keeper betød, at Spanien fik en række nemme kontrascoringer - en fase af spillet som Norge først fik gang i til sidst i kampen.
Det kom specielt til udtryk i første halvleg, hvor det lykkedes Spanien at score fem gange på kontra, mens Norge ikke fik en eneste kontrascoring i kampens første 30 minutter.
Derfor trak spanierne fra og var på et tidspunkt oppe at føre med fem mål. Men spansk sløseri mod slutningen af halvlegen betød, at pausestillingen var 15-12 til Spanien.
Da holdene kom ud til anden halvleg, spillede spanierne anderledes koncentreret. Samtidig fik Norge kun scoret én gang i de første 13 minutter, og det var det en smal sag for spanierne at udvide føringen til ni mål.
Selvom det i sidste del af kampen lykkedes Norge at få bedre styr på spillet og hente lidt af føringen, var skaden dog sket, og Norge måtte se sig slået med fem mål
Igennem hele kampen var der klar forskel på bredden på de to hold.
Mens Norges 27 mål fordelte sig på seks spillere, så havde Spanien hele 11 spillere på scoringslisten i løbet af kampen.
Norges har da også været ramt af sygdom forud for kampen, hvilket betød at flere spillere måtte sidde helt uden for, mens den norske stjernespiller Kristian Kjelling sad på bænken det meste af kampen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde