Spanien tillader fuld holdtræning fra mandag
FC Barcelonas Martin Braithwaite og resten af fodboldspillerne i Spanien må træne som hold fra mandag. (Arkivfoto) Foto: Albert Gea/Reuters
Albert Gea/Reuters
Lionel Messi og de øvrige spillere i den bedste spanske fodboldrække kan se frem til holdtræning i ti dage.
Fodboldspillerne i Spanien får ti dage, hvor de kan være med i fuld holdtræning, inden sæsonen genstartes i Primera Division.
Fra mandag 1. juni kan fase fire i spansk fodbold begynde, og det betyder kollektiv træning med fysisk kontakt.
Det oplyser den spanske liga, La Liga, der står for afviklingen af den bedste spanske fodboldrække, lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.
- La Liga-klubber kan begynde kollektiv træning fra mandag 1. juni.
- Fjerde fase, som begynder mandag, er det sidste skridt i denne protokol, som vil føre til genoptagelse af turneringen 11. juni, oplyser La Liga.
Indtil mandag er det stadig kun træning i mindre grupper, der er tilladt.
Fredag blev det officielt besluttet at genstarte den spanske sæson 11. juni. Sæsonen forventes at blive afsluttet 19. juli.
La Liga-præsident Javier Tebas fortæller, at planen er, at der skal spilles kampe hver eneste dag i perioden.
Ifølge AFP har Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) allerede i sidste uge givet tilladelse til afvikling af kampe hver dag.
Der resterer 11 spillerunder i Spanien, som suspenderede sæsonen 12. marts som følge af coronapandemien.
Alle kampe i Spanien skal spilles uden tilskuere. Der indledes med Sevilla-derbyet mellem Sevilla og Real Betis 11. juni. Det fulde program er endnu ikke fastlagt.
Martin Braithwaite og FC Barcelona, som fører ligaen, skal en tur til Mallorca i den første kamp efter genstarten.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde