Spaniens håndboldherrer følger Kroatien i EM-semifinaler
Ferrán Solé var med syv scoringer en af nøglerne til sejr for Spanien. Foto: Vladimir Simicek/Ritzau Scanpix
Vladimir Simicek/Ritzau Scanpix
Før de sidste gruppekampe står det klart, at Spanien og Kroatien går videre fra mellemrunden ved EM.
Der er sat navn på to af semifinalisterne ved EM i håndbold.
Mandag aften fulgte de spanske håndboldherrer i Kroatiens fodspor, da de besejrede Hviderusland 37-28 i mellemrundens gruppe 1 og sikrede avancement.
Hviderusserne fulgte godt med i første halvleg, men en stort set fejlfri spansk anden halvleg sørgede for en overlegen sejr.
Onsdag mødes Kroatien og Spanien i en direkte duel om gruppens førsteplads og dermed retten til at møde nummer to fra den anden mellemrundegruppe.
Kroaterne var allerede videre, da de tidligere mandag besejrede Tjekkiet 22-21 og bragte sig på otte point. Samme antal som Spanien.
Ved pointlighed er det indbyrdes opgør, der vejer tungest, og derfor vil kampen onsdag afgøre, hvem der slutter på gruppens trone.
For at booke billetten til semifinalen skulle spanierne i første omgang bruge et enkelt point mod Hviderusland.
Hviderusland lagde flot ud og var foran i begyndelsen, mens spanierne forsøgte at komme op i omdrejninger.
17-16 var stillingen i spansk favør efter første halvleg, men efter pausen trak de spanske favoritter fra.
Målmanden Gonzalo Pérez de Vargas fik godt fat i de hviderussiske skytter, og samtidig var spanierne effektive, når de kom frem til åbne målchancer.
Det endte med en spansk storsejr, og Spanien kan stadig notere sig, at holdet ikke er gået fra banen uden at have scoret mindst 30 mål i EM-kampene.
Senere mandag mødes Østrig og Tyskland i en kamp, der altså ikke får betydning for fordelingen af semifinalepladser.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned