Spanier afløser David Moyes i Everton
Det bliver spanieren Roberto Martinez, der overtager det ledige managersæde i Premier League-klubben Everton.
Det meddeler den engelske fodboldklub på sin hjemmeside. Kontrakten gælder i fire år.
Roberto Martinez afløser David Moyes, som er skiftet til Manchester United, der har sagt farvel til den mangeårige manager, Alex Ferguson.
Roberto Martinez kommer næsten direkte fra en stor triumf og en stor skuffelse med Wigan Athletic.
I sidste måned førte han klubben til en meget overraskende 1-0-sejr i FA Cup-finalen mod Manchester City, men få dage senere rykkede Wigan ud af Premier League.
39-årige Roberto Martinez spillede i sin aktive karriere for blandt andre Wigan og Swansea i engelsk fodbold.
Han kom senere til at være manager for begge klubber, og han har været de seneste fire år i Wigan.
Den danske Swansea-manager Michael Laudrup blev efter David Moyes' afgang nævnt som et muligt emne i Everton.
Det stod dog hurtigt klart, at klubben satsede på Roberto Martinez, og nu har parterne officielt fået papir på hinanden.
Everton sluttede som nummer seks i Premier League i den netop overståede sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned