Alberto Contador fører fortsat foran med 20 sekunder ned til Alejandro Valverde, mens colombianeren Rigoberto Uran er nummer tre. Foto: Ivan Aguinaga/AP/POLFOTOIvan Aguinaga/AP/POLFOTO
Daniel Navarro udnyttede en hård afslutning på 13. etape af Vuelta a España til at sikre sig sejren.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
For anden gang i dette års Vuelta a España blev det til spansk etapesejr, da 13. etape af cykelløbet blev afviklet fredag.
Daniel Navarro fra Cofidis-holdet stak af fra feltet på de afsluttende kilometer og kørte alene i mål på den 188,7 kilometer lange etape fra Belorado til Obregón.
Landsmanden Daniel Moreno (Katusha) blev nummer to, to sekunder efter etapevinderen.
Etapen bød på visse stigninger, men var ellers overkommelig, indtil der kom en afsluttende stigning op til mål.
Her forsøgte også spanieren Alejandro Valverde (Movistar) at komme langt frem for at erobre bonussekunder til kampen om den røde førertrøje, men det lykkedes ikke.
Annonce
Valverde, der var årets første spanske etapevinder i Vueltaen, blev nummer fire.
Et udbrud med blandt andre italieneren Damiano Cunego (Lampre) og spanieren Luis Leon Sanchez (Caja Rural) blev indhentet cirka 10 kilometer før mål, og så lignede det en overgang et opgør mellem sprinterne.
Afslutningen på etapen viste sig imidlertid at være for hård til en massespurt.
Etapen bragte ingen forskydninger i den samlede stilling.
Alberto Contador fører fortsat foran med 20 sekunder ned til Alejandro Valverde, mens colombianeren Rigoberto Uran (Omega Pharma-Quick Step) er nummer tre. Han er 1.08 minutter efter.
Sidste års Tour de France-vinder, briten Chris Froome (Sky), indtager fjerdepladsen med et minus på 1.20 minutter i forhold til Contador.
Alberto Contador fører fortsat foran med 20 sekunder ned til Alejandro Valverde, mens colombianeren Rigoberto Uran er nummer tre. Foto: Ivan Aguinaga/AP/POLFOTOIvan Aguinaga/AP/POLFOTO
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned