Spanier udgår af Vueltaen og undersøges for hjerteproblemer
Vuelta-feltet blev en rytter fattigere forud for søndagens etape. Foto: Ander Gillenea/Ritzau Scanpix
Ander Gillenea/Ritzau Scanpix
Fernando Barcelo skal undersøges, efter at hans hjerterytme lørdag var for hurtig under Vuelta-etape.
Cofidis-rytteren Fernando Barcelo kommer ikke til at gennemføre årets Vuelta a España.
Den 24-årige cykelrytter stillede søndag ikke til start på 6. etape i løbet. I stedet skal han undersøges for hjerteproblemet takykardi, der betyder, at ens hjerterytme er for hurtig. Det oplevede han, at den var lørdag.
Det skriver han på Twitter.
- Med stor beklagelse må jeg meddele, at jeg ikke stiller til start på etapen. På anbefaling fra vores holdlæge skal jeg have foretaget nogle medicinske undersøgelser for mulige hjerteproblemer efter at have haft for hurtig hjerterytme, skriver han.
Sidste år gennemførte han sit første Vuelta a España, men i år når han altså ikke igennem løbets første uge.
Fernando Barcelo har ikke nogen professionelle sejre, men han vandt EM-bronze ved U23-herrernes landevejsløb i 2018.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned