Spanier undskylder sviner til Tiger Woods
En upassende kommentar har fået den spanske golfstjerne Sergio Garcia til at sende en undskyldning til verdensetteren, amerikanske Tiger Woods.
De to rivaler er kendt for at have et køligt forhold til hinanden, og under et award-show for European Tour tirsdag aften sagde Garcia følgende, da han blev spurgt om, hvorvidt han ville invitere Woods til middag under næste måneds US Open:
- Vi vil få ham på besøg hver aften. Vi vil servere stegt kylling.
"Stegt kylling" er anset for at være racistisk i USA, når udtrykket er brugt om afroamerikanere. Udtrykket giver associationer tilbage til slavetiden i USA.
- Jeg undskylder, hvis mine kommentarer har såret nogen. Jeg svarede på et spørgsmål, der tydeligt blev stillet til mig som en joke, og jeg svarede på en dum måde. Men min kommentar var ikke ment racistisk, siger Garcia ifølge Reuters.
Tidligere på måneden tørnede de sammen ved Players Championship. Her mente Garcia, at Woods med vilje distraherede ham midt i et slag.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde