Spansk anfører er tilbage i EM-trup efter coronasmitte
Sergio Busquets vender tilbage til den spanske EM-trup, efter han har afleveret en negativ coronatest. (Arkivfoto) Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix
Javier Soriano/Ritzau Scanpix
Sergio Busquets har afleveret en negativ coronaprøve og rejser med Spaniens landshold til kamp mod Polen.
Sergio Busquets har afleveret en negativ coronatest og vender fredag tilbage til Spaniens EM-lejr.
Det oplyser Det Spanske Fodboldforbund, RFEF, på sin hjemmeside.
Det betyder, at landsholdsanføreren rejser med resten af EM-truppen fra lejren i Madrid til Sevilla, hvor Spanien lørdag møder Polen i den anden EM-kamp.
Den 32-årige midtbanespiller fra FC Barcelona blev trukket ud af Spaniens trup 6. juni efter en positiv test.
Spanien har haft mulighed for at erstatte Sergio Busquets med en anden spiller, men landstræner Luis Enrique har hele tiden sagt, at han ville vente på anføreren.
Sergio Busquets er ikke den eneste i den spanske EM-trup, der har afleveret en positiv test. Få dage efter Busquets forlod landsholdslejren, røg Diego Llorente samme vej.
Det viste sig siden, at testen med stor sandsynlighed var falsk positiv, oplyste RFEF. Diego Llorente testede nemlig negativ et par dage efter den positive test.
Alarmberedskabet blev dog aktiveret. I ugen efter Sergio Busquets' positive test indkaldte Luis Enrique i alt 17 spillere til en reservetrup.
De skulle stå klar til at blive skiftet ind i EM-truppen, hvis coronasmitten bredte sig i Spaniens lejr. Det skete ikke.
Spanien spillede i mandags sin første kamp ved EM. Her måtte den tidligere europamester nøjes med 0-0 mod Sverige.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde