Spansk avis afslører Messis milliardløn i Barcelona
Lionel Messis nuværende kontrakt med FC Barcelona udløber til sommer. Foto: Sergio Perez/Reuters
Sergio Perez/Reuters
Mundo Deportivo har fået fat i Lionel Messis nuværende kontrakt. Barcelona er parat med retligt modsvar.
Fodboldstjernen Lionel Messis enorme løn i FC Barcelona vækker i denne weekend stor opsigt i Spanien.
Det er avisen Mundo Deportivo, der har fået fingrene i argentinerens kontrakt. Avisen beretter, at Messi tjener omkring en milliard kroner om året i sin nuværende fireårige aftale.
Messi satte i 2017 sin signatur på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2021, og som har en samlet værdi af 555.237.619 euro. Det svarer til fire milliarder og 129 millioner kroner.
FC Barcelona anerkender indirekte, at avisen rent faktisk har publiceret den rigtige kontrakt.
På klubbens hjemmeside skriver Barcelona, at der er tale om et privat dokument.
Klubben afviser samtidig ethvert ansvar for, at kontrakten er kommet Mundo Deportivo i hænde, og at man er parat til at tage retlige skridt, hvis offentliggørelsen forårsager skade.
Samtidig gør klubben det klart, at den støtter Messi og henviser til, at historien kan skade argentinerens image og hans forhold til klubben.
I sommeren 2020 forsøgte Lionel Messi ihærdigt at komme ud af sin kontrakt med FC Barcelona efter uenigheder og en verbal krig med den daværende klubpræsident Josep Maria Bartomeu.
Angriberen, der har spillet hele sin seniorkarriere i Barcelona, fik dog ikke lov til at forlade den spanske storklub.
Barcelona døjer med en elendig økonomi, der blandt andet har betydet, at Messi og holdkammerater er gået ned i løn.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker