Spansk domstol frikender 36 spillere i matchfixingsag
Javier Aguirre var i 2011 træner for Real Zaragoza, der med en sejr på 2-1 over Levante undgik nedrykning fra Primera Division. Han har vidnet i retssagen om matchfixing. Foto: Heino Kalis/Reuters
Heino Kalis/Reuters
Der var ikke beviser for, at en kamp mellem Real Zaragoza og Levante var udsat for aftalt spil, mente dommer.
En domstol i Valencia har frikendt 36 spillere i en stor matchfixingsag i Spanien.
Sagen drejer sig om en fodboldkamp i Primera Division mellem Real Zaragoza og Levante i 2011. Zaragoza vandt kampen 2-1 og undgik dermed nedrykning til den næstbedste spanske række.
Dommeren ved den spanske domstol mente ikke, at der var beviser for, at der var manipuleret med kampens resultat. I alt blev flere end 40 personer frikendt.
Retssagen begyndte i september, og blandt de involverede i sagen var de daværende Zaragoza-spillere Ander Herrera og Gabi samt fodboldtræneren Javier Aguirre.
Sidstnævnte blev i 2015 fyret som landstræner for Japan, fordi han var nævnt i matchfixingsagen, selv om Aguirre har afvist, at han har gjort noget forkert.
Ifølge anklageren skulle Zaragoza have overført 965.000 euro svarende til 7,2 millioner kroner til nogle af klubbens egne spillere og trænere. Pengene skulle bruges til at bestikke Levante-spillere og overbevise dem om at tabe med vilje, mente anklageren.
I 2017 blev sagen lukket ned, men den blev genåbnet efter appel fra anklagemyndigheden, La Liga og Deportivo La Coruña, der endte med at rykke ned som følge af Zaragozas sejr i 2011.
Selv om flere end 40 personer blev frikendt, blev tidligere Zaragoza-præsident Agapito Iglesias og klubbens tidligere økonomidirektør Javier Porquera idømt fængselsdomme på 15 måneder for økonomisk svindel.
Det er usandsynligt, at de kommer til at afsone dommene, da domme på op til to år sædvanligvis ikke bliver afsonet af personer, der dømmes første gang i sager, der ikke omhandler vold.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker