Spansk fodbold sender tv-millioner til anden sport
Lionel Messi og holdkammeraterne i Barcelona er gået med til en væsentlig lønnedgang i forbindelse med coronakrisen. Foto: Albert Gea/Reuters
Albert Gea/Reuters
Spansk fodboldforbund og ligaforening vil støtte mere udsatte spanske sportsgrene med 75 millioner kroner.
Lederne i spansk fodbold har besluttet at sende en del af de enorme summer i tv-aftalerne videre til mere udsatte sportsgrene og atleter i Spanien.
Det meddeler CSD (Consejo Superior de Deportes), som hører under den spanske regering og er det øverste organ for sport i landet, mandag.
Det sker, efter at CSD i weekenden holdt et møde på hele otte timer med Spaniens Fodboldforbund (RFEF) og La Liga, som er den spanske ligaforening.
- La Liga-præsidenterne og forbundet har forpligtet sig til at oprette en beredskabsfond på ti millioner euro (cirka 74,5 millioner kroner) for at hjælpe sårbare sportsgrene og opfordrer andre såsom spillernes forening til at deltage, skriver CSD i en meddelelse.
Spanien er hårdt ramt af coronapandemien, og ifølge Johns Hopkins University havde Spanien mandag registreret 20.852 dødsfald relateret til coronavirus.
Al fodbold i Spanien har været suspenderet siden 12. marts, og CSD slår fast, at det udelukkende er op til de spanske myndigheder, hvornår der igen kan spilles topfodbold med og uden tilskuere.
- Beslutningen forbliver kontrolleret af udviklingen i Covid-19-pandemien og af beslutninger foretaget af sundhedsministeriet, lyder det i meddelelsen.
Ifølge AFP skulle der på weekendens lange møde været indgået en aftale om de mange forhold for opstart, når bolden igen skal rulle i Spanien.
- Klubberne kan træne igen, når de sundhedsmæssige forhold tillader det, og ved at følge strenge sundhedsprotokoller, skriver CSD.
La Liga-chef Javier Tebas har tidligere nævnt, at der enten kan spilles igen i Primera Division fra 28.-29. maj, fra 6.-7. juni eller fra 28.-29. juni.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker