Spansk fodboldklub giver angriber kontrakt på ni år
Angriberen Inaki Williams har nu kontraktudløb 30. juni 2028 i Athletic Bilbao (arkivfoto). Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix
Cristina Quicler/Ritzau Scanpix
Den 25-årige angriber Inaki Williams har fået en næsten uhørt lang kontrakt frem til 2028 i Athletic Bilbao.
Athletic Bilbao og angriberen Inaki Williams er tilsyneladende meget glade for hinanden.
Mandag har den nordspanske traditionsklub givet den 25-årige angriber en kontrakt, der strækker sig de næste ni år, så den først har udløb 30. juni 2028.
I samme manøvre har klubben fået tilføjet en frikøbsklausul på 135 millioner euro - svarende til godt en milliard kroner - i kontrakten.
Ifølge AFP lød den hidtidige frikøbsklausul på 80 millioner euro.
I sidste sæson scorede den spanske angriber 13 gange i ligaen for Athletic Bilbao, hvilket gjorde sæsonen til hans bedste.
Angriberen kan nu se frem til at gå på måljagt for den nordspanske klub i mange år frem.
- Jeg er meget glad. Det gør mig stolt, at jeg fortsat vil være tilknyttet denne klub, der har givet mig alt, siger Williams ifølge AFP.
Athletic Bilbao indleder fredag den kommende sæson i den bedste spanske række mod de forsvarende mestre fra FC Barcelona.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet